Nyheder

Kevin Larsen er årets spiller i Basketligaen

Det var på papiret noget af et scoop, da Horsens IC før sæsonen kunne præsentere Kevin Larsen som ny mand i den gule trøje.

Den danske big man har levet op til forventningerne, og det kulminerede hertil aften, da Kevin Larsen forud for den 4. DM-finale blev udnævnt som årets spiller i Basketligaen.

Han har præsteret en enestående sæson for HIC. I sine 31 kampe har han hjulpet sit hold med 19,5 point, 7,1 rebounds og 3,2 assists pr. kamp.

Fra 12. oktober til 4. marts gik Kevin Larsen på banen 15 gange i træk, hvor han i alle tilfældene formåede at score mindst 20 point.

Landsholdsspilleren skriver sig ind i historien med titlen, og han bliver den første danske vinder af prisen, siden Darko Jukic gjorde det i 2013 - i øvrigt også for Horsens IC.

Udover æren modtog Kevin Larsen også et ur fra Festina.

Tættets på at fravriste Kevin Larsen titlen var Devaugh Akoon-Purcell fra Bakken Bears og Matt Bonds fra Hørsholm 79ers.

De kan se alle årets kåringer i BL ved at klikke her.