Nyheder

Interview med Jonathan Klussmann

- Af Morten Stig Jensen

”Jeg skulle huske at sige fra min far, at jeg kun er 17”

Det er godt han siger det, for efter en times samtale med Jonathan Klussmann er det nemt at glemme det. For trods hans beskedne alder er BK Amager-spilleren fuldstændig på bolden, når vi snakker om spillet og sæsonen han lige har afsluttet. Intet spørgsmål går hen over hovedet på ham, og han er ligeså villig til at snakke om holdkammeraterne som han er om sin egen udvikling.

”Der er noget fedt i at være et ungt hold, hvor man kan udvikle sig sammen. For det er målet og det mener jeg vi har gjort. Nu skal vi bare levere på et højere niveau.”

Jonathan Klussmann refererer til den unge trup i BK Amager. Her er fire spillere født efter 2002, samt en håndfuld spillere fra de sene 1990’ere. Der er ingen tvivl om, at BK Amager er i en udviklingsfase med et øje for fremtiden.

Derfor er det heldigt, at den 17-årige tilbyder en modenhed man normalt ikke finder i den aldersgruppe.

”Det er menneskerne omkring mig, der har gjort mig til hvem jeg er i dag og hvem jeg bliver. Mange venner er ældre end mig. Ældre søskende. Modenheden kommer af at være associeret med folk, der er ældre.”

Især har Jonathan Klussmann knyttet sig til amerikanske Robert Aiken Fields, der er 14 år ældre end ham selv.

”Rob har været god som værende den mest erfarne. Han påpeger ting, som vi ikke engang har tænkt over før, fordi han har spillet så meget længere. Så jeg lytter rigtigt meget til hvad han siger og forsøger at tage det med mig.”

Når der er så stor aldersforskel, skal man dog lige justere sig til det personlige aspekt, påpeger den 17-årige dog.

”Jeg er vant til at være én af de yngste på holdet, og der skal man lige finde sin plads. Fra da jeg var 15 har jeg altid været én af de yngste, og det er ikke alle, der gider høre jokes fra en 15-årig. Så man skal lige finde hinanden i et omklædningsrum.”

For Jonathan Klussmann er der mange stemmer. Hans talent er ret åbenlyst og det betyder en del råd fra mange forskellige steder. Normalt kan det være forstyrrende, men han ser det som en god mulighed for at blive bedre.

”Basketmæssigt lytter jeg meget til råd fra andre. Jeg prøver også moves af, som jeg ser andre lave og forsøger at tilpasse mig til nye situationer. Faktisk har jeg gjort det hele livet. Jeg stiller ikke spørgsmålstegn til ting, men fokuserer bare på at blive så god som muligt. Bare gør arbejdet. Om det er fysisk eller psykisk, så bare gør arbejdet. Undgå brok og lyt til vejledning, men vær samtidig heller ikke bange for at lad ens egen mening skinne igennem.”

Det unge talent vandt her ved sæsonens udgang prisen som Årets Unge Spiller, en pris der bliver stemt om af spillere og trænere i Basketligaen. Det gjorde han på baggrund af 17.3 point i snit, hvilket inkluderede 6.9 straffekastforsøg per kamp, som han ramte 84.1 procent af.

Han rangerede som nummer otte på scoringslisten i hele ligaen og havde i en periode på over syv kampe fra december til februar et snit på 21.7 point. 

Den offensive eksplosion kom dog ikke som en overraskelse.

”Jeg klassificerer mig en scorende point guard og jeg har været god til at score siden jeg var lille. Jeg kan godt lide at være aggressiv og komme ind mod kurven. For mig handler det nu om at forbedre holdspillet og justere mit spil. Man kan aldrig få præcist det man vil have på banen, så derfor må man blive kreativ og finde andre måder at gøre tingene på.”

Point guarden skræmmes heller ikke af ved at angribe store centere, når han angriber ringen.

”Når afslutningerne bliver sværere, skal der tages beslutninger. Dem jeg spiller imod, har som regel spillet dobbelt så lang tid som mig, men min far har trænet mig og lært mig, at forsvaret skal reagere på bolden, og når jeg har bolden, skal de reagere på mig. Jeg har stor tendens til at tage udfordringen op. Så jeg angriber hænderne hvis forsvarsspilleren udfordrer mig. Enten rammer han mig og får en fejl, eller også kommer jeg til kurven. Jeg tager hvad der er mit og aggressivitet er stort for mig. Det betyder ikke kun at skyde, selvom det er sjovt, men også bare at have bolden i hænderne og tage beslutninger.”

Det næste led i Jonathan Klussmanns udvikling er netop at blive bedre som beslutningstager.

”Jeg har altid spillet point guard og jeg føler mig som en point guard, der skal skabe for andre. Men jeg tror det kommer med tiden at finde balancen i den rolle, da jeg lige nu er en scorende guard.”

Forsvaret kommer også med tiden, siger han.

”Den defensive udvikling kommer hen ad vejen. Styrketræning er en stor del af mit arbejde. Jeg holder mig i gang fysisk hele tiden. Jeg er for ung til ikke at blive bedre, så det handler om at lægge timerne i det. Hvis min mand slår mig på en drive, så tager jeg det som en udfordring. Sådan er jeg også til træning.”

BK Amager sluttede den forkortede sæson med to sejre og sytten nederlag. Men Jonathan Klussmann sætter det i perspektiv og henviser til klubbens unge spillere.

”Fokuspunktet er at udvikle sig. Vi presser hinanden og vi man måler sig jo med hinanden, især jævnaldrende. Hvis man er over nogen i niveau, handler det om at forblive bedre. Og hvis man er under nogen, så handler det om at lukke afstanden. Så det handler om, hvem kan udvikle sig mest? For mange er det her første år i ligaen, og det giver bare så meget med den erfaring. Man skal vende sig til fysikken, vores skudprocenter var ret lave i starten og det hele kommer med tiden, når vi bliver bedre både enkeltvis og sammen. Jeg tror på man udvikler sig bedst ved at få minutter og ved spille på det niveau man er på. Det betyder vi skal vise vores værd. Så længe vi har den udvikling vi har lige nu, så kommer det på et tidspunkt.”