Nyheder

Hørsholm 79ers hyrer spansk head coach

Som led i Hørsholm 79ers ambitiøse 3-års plan har klubben engageret den 41-årige spanier Miguel Angel Hoyo Ramos som ny head coach for ligaklubbens herrehold.

Miguel har været ass. coach i den bedste spanske liga ACB i 7 sæsoner, og senest har han været head coach for et af Afrikas bedste klubhold, som blev nr. 7 ved Africa Champions Cup (det Afrikanske Euro League) og som blev nationale mestre.

Meldingen var klar, efter at spanske Miguel Angel Hoyo Ramos havde været 5 dage i Hørsholm – ” ham må vi ha’ ”. Miguel er nu ansat som den nye herretræner hos Hørsholm 79ers, og han skal være med til at føre holdet frem blandt de bedste i Danmark, hvor målet er at spille om medaljer indenfor 3 sæsoner. ”Han har kvalifikationerne og personligheden til at blive et kæmpeaktiv for klubben og med sin erfaring fra basketball på flere fronter og på højeste niveau, så er han den rette mand, som kan bygge et fremtidens hold med rutinerede spillere og udvikle unge talenter”, siger Peter Damm, bestyrelsesmedlem hos Hørsholm 79ers.

Selv siger Miguel: ” My goal in Hørsholm is to be an important part of the club to help them grow. Together everybody must step by step build the best club, build the best 79ers team with young players and players who want to work hard, to improve their skills and to become better players each day. I think 79ers is a serious club and I like the 3-year plan. The club is developing and I want to work and fight for Hørsholm 79ers to become successful. “

Miguel flytter sammen med sin kone til Hørsholm og starter i sit nye job den 16. juni. Aftalen løber i foreløbigt to sæsoner. Han vil foruden jobbet som head coach også blive involveret i klubbens talentudvikling og udviklingen af klubbens trænere.