Nyheder

Horsens IC vinder tæt opgør over Randers Cimbria

Søndag spillede Randers Cimbria den sidste hjemmekamp i grundspillet. Gæsterne denne søndag var Horsens IC, der kæmper for at holde Bakken Bears fra førstepladsen i grundspillet.

Randers er på 5. pladsen, og kan hverken rykke op eller ned i tabellen, men kæmper for at finde den helt rigtige form frem mod slutspillet.

Det er tydeligt at kampen er vigtig for begge hold. Tempoet er højt fra start, og beggemandskabet har svært ved at ramme deres skud. 8-6 efter godt 4 min. Horsens laver 4 hurtige point og Randers tager timeout.

Randers holder koncentrationen efter timeouten, og holder afstanden til Horsens på 3-5 point. 19-15 med 2 min igen. De sidste to minutter er lige så intense som de første 8. Randers holder føringen på 25-21 efter se første 10 min. For gæsterne er det Alexander og Larsen der står for 19 af de 21 point.

Efter den korte pause er Horsens oppe gear. De får hurtigt hentet Randers’ forspring 26-26 efter 2 min. Randers med 6 ubesvarede (Stage med 4) og hjemmeholdet er igen foran, 32-26.

Kampen er intens! Hver enkelt bold bliver der kæmpet om, og begge coaches skifter lystigt ud - naturligvis i håbet om at kunne knække modstanders først. Med 2 minutter igen er Randers foran med 43-37. Randers scorer et enkelt point i de sidste minutter, 44-37 efter første halvleg.

Efter pausen fortsætter stillingskrigen med lange angreb og mere kontrolleret spil. Horsens henter hjemmeholdet efter 5.34, 52-52. Med et minut igen er stillingen 62-62, og vidner om en ekstremt tæt og velspillet kamp. Horsens får slutter 3. q. bedst af, og fører 65-67 inden de sidste 10 min.

Horsens starter du sidste minutter klart bedst, og får skabt et hul på 4-6 point, 72-78 efter 3 min. Vedran stempler ind i kampen og med 2 3’ere lægger Horsens yderligere afstand til Randers. Hjemmeholdet kæmper for ikke at lade Horsens slå det afgørende hul, og med 4.32 igen er stillingen 78-83.

Randers får kæmper sig tilbage og Kyndahl Hill udlignet med 2.35 igen. 85-85. Randers brænder herefter 3 angreb i træk, og Horsens straffer promte. 85-91.

I en super intens kamp, i en flot kulisse, ender med en sejr til gæsterne på 85-93. Begge hold kan tage rigtig mange gode elementer med til slutspillet der begynder inden længe.

Topscorer for Randers blev Charlie Burgess med 19 point (11 rbs). Topscorer for HIC blev Kevin Larsen med 24 point (14 reb).