Nyheder

Horsens IC vinder over Svendborg Rabbits i TV-kampen

Torsdagens kamp i Forum Horsens mellem Horsens IC og Svendborg Rabbits blev overværet af sæsonrekord - 1688 tilskuere. De blev vidne til en spændende og lige match og der blev vist god basket til alle dem der fulgte med hjemme foran TV`et, da TV2 Sport sendte kampen live.

HICs coach Arnel Dedic var af personlige grunde ikke  tilstede, hvorfor Ignacio Munoz fik sæsondebut som headcoach.

Først periode startede meget jævnbyrdigt. Således var Svendborg i front efter 8 minutter 17-15. Men et 9-0 run af hjemmeholdet bragte resultatet 24-17 efter første periode. For HIC var Kevin Larsen mest scorende med 9 points mens Michael Moore scorede 5 for Svendborg.

I anden periode kom Svendborg godt med igen og kunneudligne HICs føring.  De to hold fulgtes pænt ad. Ingen af holdene var på noget tidspunkt foran med mere end 4 p.  For HIC scorede Lawrence Alexander 8 mens Sebastian Aaris scorede 8 for Svendborg.

Svendborg præsterede ialt 8 stk 3-p scoringer i første halvleg.

Tredje periode blev en tro kopi af de tidligere perioder. Ingen af holdene kunne bringe sig afgørende foran. Der blev udvekslet føringer. Svendborg bragte sig foran 59-55. Men hjemmeholdet fik igen styr på scoringerne og via et 11-0 run kunne HIC gå til den korte pause foran 68-63. Lawrence Alexander fortsatte en gode stime og blev igen noteret for 8 points, mens Harding Nana satte 10 for udeholdet.

I fjerde periode bragte HIC sig hurtigt foran med 13 point. Selv om Svendborg kæmpede godt for endnu en gang at komme op, lykkedes det aldrig og HIC kunne sætte en 90-81 sejr ind på kontoen.

Topscorer for HIC blev Kevin Larsen med 24 point. For Svendborg Rabbits scorede Demonte Flannigan 17 point.