Nyheder

Horsens IC vinder drama over Randers Cimbria

Horsens IC spillede sig torsdag aften i årets DM finaler, med en sejr på 77-73, efter en dramatisk kamp imod Randers Cimbria.

Serien var kommet til den femte og afgørende kamp. 1500 tilskuere, hvoraf 150 kom fra Randers, skabte en fantastisk kulisse, og spillerne gav alt hvad de havde.

HIC startede aggressivt ud i forsvaret og havde meget fokus på Chris Nielsen, Aladdin Barakeh startede inde og leverede 10 point i kampen og super forsvarsspil. HIC var i teten i første periode, men Randers hængte på. Efter første periode var HIC foran 21-19.

I anden periode gav HIC forsvaret et lille nøk op. Det havde Randers det svært med. De scorede kun 11 point i perioden. Derrick Wilson steppede og for HIC og ved pausen var HIC foran med 40-30.

I anden halvleg bølgede det frem og tilbage. Randers havde mere momentum og med fem minutter tilbage af kampen var de oppe med 4 point efter 3 hurtige treere. Det så sort ud fra HIC med hurtige scoringer af Agbeko og Alexander bragte HIC i front.

Til slut træder Derrick Wilson i karakter, of han scorer 12 point i sidste periode. Det hele ender med en dramatisk HIC sejr på 77-73 (21-19, 19-11, 10-18, 22-20).

Topscorer for Horsens IC blev Derrick Wilson med 19 point. For Randers Cimbria scorede Charlie Burgess 17 point.

HIC er dermed i DM finalen for 4 sæson i træk, hvor modstanderen bliver enten Team FOG Næstved eller Bakken Bears.

Randers Cimbria skal have ros for en fantastisk semifinaleserie, hvor det var marginalerne der afgjorde hvem der kom i finalen.