Nyheder

Horsens IC tabte drama

I en fyldt parkhal tabte HIC i dag et drama mod Randers Cimbria.

Randers ender med at vinde med 74-73 i en kamp hvor spillet bølgede frem og tilbage.

HIC kom ud med stor aggressivitet fra kampens start. Randers havde svært ved at få spillet til at flyde og blev igen og igen presset til turnovers og svære skud.

Efter fem minutter var HIC foran med 15-3 og Randers havde fået en teknisk fejl. Jonas Zohore dominerede for HIC og voldte Randers store problemer. Randers kom lidt bedre med mod slutningen af perioden, men var alligevel bagud med 24-13 efter de første 10 minutter.

Anden periode tilhørte Randers og i særdeleshed Chris Nielsen og Bonell Colas. Nielsen scorede 14 point i perioden, mens Colas scorede 10.

HIC spillet flød ikke længere og langsomt men sikkert kæmpede Randers sig ind i kampen. Randers´ forsvar voldte HIC store problemer, mens de gules forsvars intensitet faldt markant.

Ved pausen var Randers foran med 43-37.

Efter pausen havde begge hold svært ved at få gang i angrebet og der var ikke mange scoringer. Det er dog Randers der bevarer og udbygger sin føring til 10 point. HIC kæmper sig dog tilbage i kampen og efter perioden er stillingen 53-50 til Randers.

I fjerde periode kommer der gang i scoringerne igen. For Randers er det Colas der volder store problemer, mens Zohore for alvor får gang i spillet. Han rammer blandt andet hans første 3 points scoring for sæsonen. Der er stor intensitet og både Troy Gottselig, Skyler Bowlin og Jean Mbe må sætte sig på bænken med fem fejl.

Kampen er helt lige og med 5 sekunder igen er Randers foran med 2 point, men HIC har to straffe. Den første bliver ramt, men den anden misses, hvorefter tiden løber ud og gæsterne vinder kampen med 73-74 (24-13, 13-30, 13-10, 23-21.

For HIC scorede Jonas Zohore (kampens spiller) 22 point mens Bonell Colas satte 24 point for Randers Cimbria.

Næste kamp for HIC er næste torsdag, hvor modstanderen er Bakken Bears.