Nyheder

Horsens IC slår Hørsholm 79ers i topopgøret

Horsens IC vandt for 14 dage siden i Hørsholm, og der var derfor lagt op til revanche mellem de pt. førende hold i BL.

1. periode. Hørsholm kom rigtig godt fra start og bragte sig foran 17-6 inden HIC stemplede ind. Hørsholm spillede koncentreret, mens HIC kom rigtig skidt fra start.

De kunne dog ikke forhindre, at Hørsholm gik til første pause foran 21-13.

Reggie Agbeko var mest scorende for hjemmeholdet med 5 points, mens Ty Sabrin leverede 8 points.

2. periode. HIC kom lidt mere ind i kampen. Selvom Hørsholm var i front 36-25 lykkedes det HIC at minimere føringen til 36-28. For HIC var Frederik Rungby mest scorende med 7 points, mens Matt Bonds var flyvene med 11 points.

3. periode Det syntes som om alvoren for alvor var gået op for HIC spillerne, og hjemmeholdet kunne bringe sig foran 41-40. Resten af perioden var meget lige. For HIC scorede Oscar Jørgensen et par vigtige 3ere og scorede ialt 8 points, mens Kevin Larsen bidrog med samme antal. Conor Beranek scorede 5 points for gæsterne.

Stillingen forud for sidste periode var helt lige 50-50.

4. periode. HIC bragte sig hurtigt foran med 7, men Hørsholm pustede hele tiden hjemmeholdet i nakken. Således var stillingen 75-73 med 1 minut tilbage, men HIC holdt hovedet koldt. Hørsholm prøvede at stoppe tiden ved hjælp af fejl, men HIC scorede på 7 af 7 straffe og kunne sætte en 84-76 sejr ind på kontoen.

Topscorere HIC: Kevin Larsen 24. Hørsholm Matt Bonds og Ty Sabrin begge 22.