Nyheder

Forventet nederlag - men med rigtig gode takter

Forud for aftenens kamp var Bakken Bears uden tvivl forhåndsfarvoritter. På papiret levede Bakken op til dette, men kampens forløb vidnede om en mindre overlegen sejr.

Første quarter startede meget jævnt, og efter 7 minutter førte gæsterne 18-16. De sidste 3 minutter af første quarter steppede Bakken for alvor op, og vinder de sidste minutter 10-2!

I 2. quarter starter de to hold i et højt tempo, og "bytter point" i de første 2-3 minutter. Herefter begynde Bakken så småt at trække fra igen, og perioden slutter 36-54.

Efter pausen starter Randers bedst ud. Således er Bakkens forspring nede på 12 efter 4 minutters spil. Herefter følger en periode med bølgende spil, men Randers har fundet rytmen og point for point nærmer de sig Bakken. Ved afslutningen af 3. quarter er Randers således kun bagud med 9!

4. quarter stater dog ikke som 3. sluttede. Bakken sætter 3x3 ved hhv. Morten Sahlertz ( 2 stk.) og Maurice Acker, uden at Randers for alvor formår at slå tilbage. Resten af kampen bærer præg af et efterhånden træt og hårdt kæmpende Randersmandskabe - og et yderst effektivt Bakkenhold cruiser sejren hjem efter 3. quarters "forskrækkelse".

Bakken Bears vinder kampen med 111-87.

Topscorer for Randers: Mike Nielsen 25 og Bo Colas 24 point (13 reb.)

Topscorer for Bakken: Maurice Acker 28 (6/8 på 2'eren) og Morten Sahlertz 20 point (6/9 på 3'eren)