Nyheder

Flot spil i København

Wolfpack holder kontakt med toppen med en rigtig velspillet sejr over Værløse i endnu et Københavner Derby.

Wolfpack kom til kampen uden startende Andreas Meilby der af familiære årsager måtte udeblive. Dertil havde Fysio Anders Vind Keathon været på overarbejde efter flere slemme skader hos bla. Jyles Smith & Casper Hesseldal. Værløse var uden Tobias Tita & uden brasilianske Desousa.

Det er et flyvende Wolfpack hold der kommer ud af starthullerne med en distribuerende Ryan White og en brandvarm Christian Thomsen. Efter 5 minutter er scoren 16-7 Efterfølgende tager Iffe Lundberg over og har 9 point, mens Drew Maynard er god til at komme på linien for Værløse. Wolfpack vinder 1. periode med 30-18.

Jyles Smith havde op til kampen været skadet med sin finger, det var dog ikke til at se i anden periode hvor han tegner sig for 12 af Wolfpack´s 17 point. Axel Karalsson gør det virkelig godt med flere tre´ere, men i midten af perioden hvor Værløse har mindst brug for det træder profilen Maynard forkert og bliver skadet for kampen (25-24) 55-42.

Efter en noget sløj forsvarsindsats i anden periode er det tydeligt at Wolfpack har mere fokus på forsvaret og for begge hold er angrebsspillet bestemt ikke prangende de første 4 minutter indtil time out af Gavin Love. Efter det har Wolfpack et 15-5 run Hvor flere byder ind, blandt andet Casper Hesseldal & Jyles Smith med flere flotte dunk. (19-10) 74-52.

I fjerde periode kommer flere ind fra bænken og gør det godt, Nicklas Rytter der allerede havde haft en flot første halvleg holder takterne. Men også Oliver Strøh & Niki Tamjidi gør det sidssygt flot og sørger for at holde Værløse for at score i 6 minutter. I 9 minut har Casper Hesseldal et kongedunk og Oliver Strøh kan efter følgende lukke kampen til 101-66.

Topscorer Wolfpack: Gabriel Lundberg 24, Jyles Smith 20, Christian Thomsen 19, Ryan White 17

Topscorer: Værløse BBK: Ryan Woodson 16, David Knudsen 13, Drew Maynard 13, Emil Henningsen 8