Nyheder

Falcon vinder det Københavnske lokalopgør

Hjemmeholdet gav debut i aftens kamp til Darby Tayler i lokalopgøret mod SISU og det viste sig at være en god ide.

BMS Falcon stillede op med en formation, der viste holdets stærke bredde. Der var var afbud fra Iffe Lundberg, Christian Thomsen og Aske Thorsteinsson, men til gengæld var Yaw Gyamfi og Andreas Meilbye klar igen efter skadespauser. 

Hjemmeholdet lagde stærkt fra land. 12-3 efter 4 minutter og føringen blev øget til 20-10 i 7. minut. Men en klog time-out fra Sisu fik ændret på de forhold og pludselig var Sisu med et 13-2 run foran 23-22 minutter. Jonas Bro sørgede dog for føring til hjemmeholdet på 24-23.

Anden quarter startede med at BMS Falcon øgede til 29-23, men så lavede Sisu igen et godt run, 15-0, og så var Sisu pludselig foran 38-29. Perioden slutter med en buzzer-beater til Darby Taylor, 41-36 til Sisu. Hjemmeholdets sammenspil havde ikke set helt så godt ud i denne periode.

Tredie quarter var i hjemmeholdets favør, omend kun 24-18, så BMS Falcon var beskedent foran da kampen gik ind til fjerde quarter, 60-59. Og nu begyndte BMS Falcons større bredde begyndte at gøre sig gældende, kombineret med en intens forsvarsindsats, hvor Niki Thamjidi og Andreas Meilbye gik forrest. 

Fjerde quarter startede med et par scoringer ved Darby Taylor og Robert Thurman, 64-59. Derfra førte hjemmeholdet resten af kampen. Der kom spænding på til sidst, hvor Sisu nåede på 75-78, før det sluttede med BMS Falcon sejr på 80-75.

Sisu blev som altid anført af altid farlige og dygtige Mickey Dennis (24 pts). Det er altid en fornøjelse at se Mickeys evne til at være her, der og allevegne, kamp efter kamp. Joe Benjamin blev noteret for 18 og Michael Vincents for 14 pts.

Hos BMS Falcon kommer man ikke uden om Darby Taylor. Flot debut med 28 points og double digits med 15 rebounds. Også Robert Thurman var i double med 14 pts og 12 rebounds. Jonas Bro scorede næst flest med 15 pts.

Coach Rade Vojnovic havde alle spillere med i rotationen. Dejligt at se Yaw Gyamfi og Andreas Meilbye tilbage efter skader. To særlige situationer skal nævnes til sidst: Andreas Meilbyes stille, men meget intense jubel efter hans 3-pointer til 71-65. En scoring der betød noget. Og endelig Niki's ihærdige forsvarsspil og hustler-style. Det kan ikke ses af statistikken, men virkningen af den ihærdighed ift holdet er kolossal.