Nyheder

Endnu et tæt opgør mellem Rabbits og Bears

Klasikkeren i Dansk Basket gennem de sidste ti år blev igen en spændende kamp, hvor bjørnebanden til slut fik trukket det sidste stik.

Gang på gang gennem hele kampen kom Bakken Bears foran med 10-12 points og hver gang lykkedes det for hjemmeholdet Svendborg Rabbits, at kravle op af hullet og få hentet føringen.

Det hele sluttede også på den måde og det var lige akkurat nok for holdet fra smilets by og dermed vandt Bakken Bears fortjent endnu en sejr fordi de var en smule mere kyniske og lidt mere træfsikre end kaninerne.

Topscorer og dagens spiller Antonio Porta fra Svendborg Rabbits med 35 points og 10 assists. For bjørnene gjorde den tidligere kanin og evigt stabile Nicolai Iversen en flot figur med 25 points og 11 rebounds.

Debut’en for TV2 Sport var fuldendt med god stemning og en næsten fyldt Svendborg Idrætshal så Bakken Bears vinde med 2, 93-95 efter perioderne 20-29, 28-24, 21-24 og 24-18.

Bakken var kommet tidligt til kamp men kom ikke først ud af hullerne da tipp off med et noget andet starttidspunkt end BasketDanmark er vandt til, 19.30, startede kampen.

Svendborg Rabbits var flyvende i starten og især Antonio Porta havde speed og gode assists til sine medspillere. Men også Johnell Smith viste vejen og efter at kaninerne var foran ved halvtid i 1. periode slog bjørnebanden igen. Alle skud regnede i kaninernes kurv og et run på 0-13 afgjorde 1. periode selv om Antonio Porta og siden Will Paul fik reduceret inden de første ti minutter var ovre. Bakken foran med 9, 20-29. Hos bjørnene gjorde Nicolai Iversen den helt store forskel med fremragende spil og stort set ingen brændte skud. Igen en meget stabil indsats af veteranen.

Der skulle andre boller på suppen og selv om det ikke ligefrem var suppe de tilmeldte 350 sponsorer fik i det nykårede SG hus så var kulissen flot og opbakningen endnu bedre. Det kunne bære langt og efter en sløj start på 2. kom kaninerne endelig i gang igen. Der kom fart over spillet og Johnell Smith og Antonio Porta sørgede sammen med gode points fra Mathias Kelly og Jens Thygesen fra distancen for, at forspringet krympede til fordel for hjemmeholdet. Det momentum der havde ligget hos Bakken Bears efter en flot 1. periode kom således retur til hjemmeholdet og med en flot afslutning af 1. halvlegs sidste periode kom kaninerne næsten helt op inden pausen, 48-53.

Det var igen Nicolai Iversen for bjørnebanden der sørgede for afstanden for i dag var Iversen udslagsgivende igen. Ham skal Bakken Bears være mere end glade for. I dag var Bakkenbænken også usædvanlig smal med skader til Sebastian Åris til Thomas Lærke og til Aladdin Barakeh. Det betød, at rotationen kun var på 8 mand men ingen træthed at spore hos den store bjørn.

Maurice Acker var brandvarm fra 2. halvlegs start. Han satte lige tre trepointsscoringer og så var forspringet igen stort til Bakkens fordel. Igen måtte kaninerne kigge op af hullet men igen lykkedes det at komme helt op og det var især pga. Antonio Porta der gang på gang tog slagsmålet mellem alle de store bakkenfolk under kurven. Porta angreb og angreb og trak fejl på fejl og var sikkerheden selv på linjen. 12 points fra Porta i perioden gjorde en forskel og inden de sidste 10 minutter var Rabbits således ”kun” bagud med 8 igen på en flot periode fra Nicolai Iversen og fra Maurice Acker.

5 trepointsscoringer fra bjørnebanden i perioden og en enkelt fra Chaed Wellian hos kaninerne. Kampen var ikke afgjort men for 3. gang havde Bakken Bears nu bevist, at holdet formåede at slå hårdt igen når kaninerne endelig kom tæt på.

Rabbits havde dog flere skud i bøssen om man så må sige. Hjemmeholdet slog igen hårdt tilbage med et run der gjorde, at stillingen efter 4 minutter igen var næsten lige, 76-77. Det var Will Paul der havde fået ny luft efter at centerpladsen var overtaget af Liam Potter der fik debut hos kaninerne. En svær kamp at få den slags i og det kræver endnu et par kampen inden Potter er helt på plads. Mathias Kelly omsatte to straffekast og Antonio Porta brændte sin eneste i kampen inden Kaido Saks viste klassen med to meget svære trepointsskud der bare sad hvor de skulle. En stor spiller med et fantastisk svært skud at dække fordi det bliver affyret fra så højt et stade. Endnu en treer fra Maurice Acker der samtidig blev sur og fik en teknisk fejl. Den kategori havde cheftræner hos Svendborg Rabbits også bevæget sig ind i allerede i 3. periode, hvor han næsten var ude midt på banen foran dommer Anja Press for at gøre sin utilfredshed til kende overfor manglende indgriben hos dommerstanden.

Kaninerne og især Antonio Porta ville ikke overgive sig og stille og roligt trak Rabbits tætter og tættere på bjørnebanden. Will Paul sætter en treer og så er Bakken Bears kun foran med 2 med tre minutter igen. Hallen kogte og TV2 Sport fik stemning for alle pengene. Jonas Zohore hentede endnu en rebound og lagde points i kurven og på næste angreb fik han også tilkæmpet sig to straffe. Han scorede på det ene og i næste angreb var Porta igen sikkerheden selv på et hårdt drive mod kurven. Bakken Bears foran med en enkelt inden Nicolai Iversen for ved hvilken gang i den kamp viste klassen men også han brændte et straffekast. Will Paul fik også to i den anden ende men ellers så sikre Will Paul tillod sig at brænde et. Bakkens bold og foran med et enkelt points forsøgte Svendborg Rabbits at stoppe tiden og få bolden på rebounden. Nicolai Iversen scorede på et enkelt men det var nok for i dag for kaninerne fik ikke bolden igen og tabte således med 2.

For Svendborg Rabbits scorede ud over topscorer Antonio Porta, Will Paul 18 og 8 rebounds, 13 til Johnell Smith og 10 rebounds.

For Bakken Bears var det udover anfører Nicolai Iversen, Maurice Acker med 22 og 10 rebounds, Jonas Zohore med 19 og 11 rebounds samt Kaido Saks med 14.