Nyheder

En utrolig vigtig og spændende kamp på Frederiksberg

For både Aalborg og den nye sammenslutning af Falcon og BMS, var lørdagens kamp meget vigtig – det havde de 2 holds fans desværre ikke forstået, da der ikke var den opbakning i hallen som man kunne forvente til sådan et opgør.

Med en Falcon sejr ville der kun være en kamp op til Aalborg og den indbyrdes kamp ville igen være lige, mens en Aalborg ville betyde at de ville komme 3 sejre foran og allerede nu have vundet den indbyrdes stilling.

Første halvleg er meget lige, da ingen af de 2 hold er foran med mere end 5 points. Aalborg i starten af 2. periode og Falcon ved halvlegspausen.

Falcon starter med en Alexander Bak 3’er, en Christian Thomsen inside scoring og et drive fra Iffe Lundberg, mens Aalborg får en gammeldags 3 points spil fra Joe Burton, en 3’er fra Joey Haywood og en angrebsrebound, der bliver omsat til 2 points igen fra Burton. Hele perioden svinger føringen og til sidst fører Aalborg 25-26 i en underholdende periode.

Aalborg starter 2. periode med 4 points fra Burton og 2 fra Haywood til deres største føring i kampen ved 27-32, men derefter får Falcon deres bedste periode og vinder resten af perioden 19-9. De 2 Büllen debutanter Nicholas Christiansen fra BMS og USA hjemvendte Oliver Strøh gjorde i denne fase en god figur i forsvaret. Strøh får også afsluttet perioden med en buzzer beater 3’er til pause stillingen 46-41.

Ved pausen havde Joe Burton scoret 15 point, men Joey Haywood havde været lidt mere anonym med 8 points. For Falcon var det Christian Thomsen med 14 og Iffe Lundberg med 11 point som de mest dominerende på scoringstavlen.

Falcon starten 3 periode som i første, nemlig med 3 point til Alexander Bak og efter 4 minuter har de deres største føring ved 53-45 efter endnu et drive af Iffe Lundberg, 2 straffe fra Alexander Bak med en 3’er til Niels Kock Andreasen imellem. Derefter tog Joey Haywood over ved at score 15 point i resten af periode med 3 for 3 bag 3 points linen. Inden 4. periode var det helt lige ved 66-66.

Spillet og føringerne bølger frem og tilbage i 4. periode og med 3½ minut tilbage fører Falcon 78-74. Herefter står der Joey Haywood, Joe Burton og Niels Kock Andreasen på alle Aalborgs scoring. Aaborg bringer sig foran 78-83 med 1.18 igen og bolden i siden, men 2 turnovers og 2 dumme fejl giver Falcon chancen og med 20 sekunder tilbage sætter Christian Thomsen 2 straffe til udligning 83-83. Aalborg får en meget presset 3’er til Haywood som ikke er tæt på og vi skal have overtid. Falcon begyndte af finde Robert Thurman, der også er kommet fra BMS, bedre da han scorer 15 points i 2. halvleg.

Mads Kofoed og Jonas Bro fejler begge ud i 4. periode.

Overtiden starter med et 2 points skud fra Niels Kock Andreasen efterfulgt af en drive fra Oliver Strøh. Aalborg finder 2 gange Joe Burten inside og kan levere 5 points til stillingen 85-90. I resten af kampen er Aalborg sikre på linjer, hvor de får deres sidste 6 point og vinder kampen 82-86.

Topscorere for Falcon: Christian Thomsen med 25, Robert Thurman 21, Iffe Lundberg 17 og Alexander Bak med 16 points. Jonas Bro havde 4 assists, Robert Thurman 15 og Christian Thomsen 9 rebounds.

Topscorere for Aalborg: Joey Haywood med 31 points, Joe Burton 27 og samt Niels Kock Andreasen med 18 point. Joey Haywood havde 4 assists og Joe Burton havde 11 rebounds.

Man of the match: Joey Haywood med 31 points, 4 assists, 3 rebounds.