Nyheder

En tæt kamp blev afgjort i 3. quarter i Nørrebrohallen

325 tilskuere fik fed oplevelse i Nørrebrohallen i tirsdagens kamp i PRO B mellem Copenhagen Basketball og Værløse Blue Hawks.

Værløse kom med en flot statistik på 8/11 og ligger i toppen af PRO B. Copenhagen ligger i modsatte ende af tabellen, men har tidligere i år slået Værløse, så intet var afgjort på forhånd.

Kampen var dog også meget lige i 1. quarter. Intensiteten vare høj. For hjemmeholdet spiller Nebojsa Mitrovic med stor intensitet og sørgede for, at Copenhagen kom flot fra start. Værløse spillede fornuftigt og begge hold havde et flot quarter, der sluttede 22-24 til Værløse, da Asbjørn Nerlov i sidste sekund fik tippet bolden i kurven for Værløse.

2. quarter kørte i samme flotte tempo. Værløse virkede skarpere, og Copenhagen måtte slide sig til alle sine scoringer, hvilket også kune ses på 3 point procenterne - 29% overfor 42%, samt på 13 brændte straffekast til hjemmeholdet. Men Copenhagen med Filip i absolut ledende scoringsrolle, holdt sig inde i kampen sammen med flot spillende Igor Bakic og Neso Mitrovic og vinder quarteret med et point.

49-50 ved halvleg til Værløse Blue Hawks. Kampen er åben, men...

3. quarter blev katastrofal for hjemmeholdet. Værløse lavede et 9-26 run på hjemmeholdet og kampen var reelt afgjort. Adam Heede-Amdersen, Martin Frederik Poulsen og Austin Oliver Pope styrede spillet sikkert for Værløse. Copenhagens amerikaner, Patrick Burke, var ikke rigtigt med i kampen, på trods af et flot reboundspil.

4. quarter blev mere spændende. Hjemmeholdet får langsomt halet ind på et velspillende Værløse hold, men så tog Værløses Evan Fisher over. Hver gang Copenhagen lugtede blod, svarede han igen med en treer. Han sætter 4 sikre treere i 4. quarter og sikre Værløse en sejr på 84-96 (22-24, 27-26, 9-26, 26-20).

Copenhagen Basketball har fortsat meget der skal forbedres, men deres forsvar er blevet markant bedre. Der mangler dog noget nerve og overskud. Alle scoringer kommer af hårdt slid og alle plays er anstrengte. Stefan Jevric gjorde en god figur med 10 point og 8 rebounds. Filip Rajovic blev topscorer med 25, men Neso Mirtovic blev kampens spiller for Copenhagen.

For Værløse var der tale om en flot holdindsats, men særligt Adam Heede-Andersen, Martin Frederik Poulsen og Austin Oliver Pope spillede stabilt. Men det bliver Evan Fisher der bliver kampens spiller. Han var en afgørende for Værløses sejr og scorede også 25 point.