Nyheder

En nervepirrende 5. kamp ender med Randers sejr over Rabbits

De to hold havde inden aftenen delt serien mellem sig og derfor skulle der findes en vinder i en alt afgørende kamp 5 torsdag aften i HK Midt Arena. Vinderen ville være klar til semifinalerne mod Bakken Bears mens taberen kunne gå på sommerferie.

Nerverne sad uden på tøjet for begge mandskaber og det blev heller ikke en højt scorende affære. Randers ender som vinder af kampen med 79-73.

Randers spillerne fordeler score pænt mellem sig og topscorer værdigheden deles mellem Rasmus Bach og Charlie Burgess som hver scorer 17 point. For hjemmeholdet er det den nybagte far, Mikkel Plannthin som scorer 19 og Jeremiah Ingram der scorer 18 som er toneangivende.

Kampen var tæt og ved halvleg førte Rabbits med 42-38.
Tredje periode var helt lige scoret og begge hold sætter 17 point på tavlen. Desværre formår Rabbits ikke at få tur i den i 4 periode og taber denne 14-24 efter Randers rammer nogle flotte skud.

Dermed slutter sæsonen for Rabbits der siger tak til modstandere - dommere - medier - fans og samarbejdspartnere for denne sæson i HK Midt Arena.

Foto er leveret af ”Tom Andreasen – Fotografi”.