Nyheder

En mærkelig affære på Nørrebro da 79ers slår SuperMen

Fredag aften tog Stevnsgade SuperMen imod Hørsholm 79’ers i Nørrebrohallen.

I modsætning til forrige fredag, hvor der var kamp mod Randers Cimbria, skulle det vise sig at blive en noget pointløs og rodet affære. Der var også væsentlig flere tilskuer på tribunen i forhold til sidste kamp. Hele 400 havde fundet vej til Nørrebrohallen denne aften.

Kampen startede noget rodet med to hold som lige skulle skyde sig ind, troede vi, men det var ikke et spørgsmål om at skyde sig ind, for bolden ville simpelthen ikke i kurven. Det er to forsvar som begge står rigtigt godt, kombineret med en masse forgæves skud, der gør at afstanden mellem de to hold kun er på 4 point efter 7 minutter. Hørsholm formår dog at trække lidt fra i slutningen af perioden og vinder 1.quarter med 12-18.

I 2.quarter fortsætter tendensen og begge hold står så godt i forsvaret at det ikke udløser de store point. Perioden ender 7-8 i Hørsholms favør. Man begynder at ane en rekord i færrest scorede point i en Basktligakamp nogensinde. Pausestillingen er 19-26.

Efter pausen kommer Stevnsgade SuperMen ud med en helt anden tænding, som om at de rent faktisk har opdaget muligheden for at tage den anden sejr i træk. De spiller med fornyet gejst og man kan kun gætte på hvad Coach Ricky har sagt til spillerne. SuperMen kommer tilbage i kampen og vinder 3.quarter med 19-11 ikke mindst på grund af en godt spillende Fillip Rajovic.

4. og sidste quarter bølger frem og tilbage mellem de to hold som følges ad med 2-3 points forskel til den ene og den anden side. 4 minutter før tid, formår Hørsholm 79’ers dog at trække lidt fra og resten af perioden bliver en kamp mod uret for SuperMen i forsørget for at hente det tabte.

Det bliver til lige ved og næsten for SuperMen, som må se sig slået med 6 point. Hørsholm kan med sejren indtage 3.pladsen i Basketligaen alene foran Svendborg. Kampen ender 56-66.

Topscore blev Jesper Sandager for Stevnsgade SuperMen med 15 point, tæt fulgt af Asbjørn Midtgaard fra Hørsholm 79’ers med 14 point.