Nyheder

EBAA taber til storebror

Dagens kamp åbnede meget rodet fra begge mandskaber, hvor Bakken Bears var de første til at komme på tavlen med to straffekast af amerikanske Hayden Dalton.

Både EBAA og de danske mestre brændte mange chancer i kampens indledning, og havde også problemer med at tippe bolden i efter rebounds under kurven.

Det var dog det unge og talentfulde EBAA-hold, der kom bedst ud af de efterfølgende minutter. Med to treere fra henholdsvis Simon Bjørnebo og David Kristensen, bragte de sig foran med 6-2.

Udeholdet fra Bakken Bears fik en smule bedre fat i spillet i de næste minutter, men halvvejs inde i første periode var det forsat EBAA i førersædet. Dette kunne de blandt andet takke dobbeltlicensspilleren David Kristensen for. Den unge dansker havde scoret otte ud af holdets elleve point efter fem minutter af perioden. Stillingen var på dette tidspunkt 11-6 til EBAA.

Bakken Bears formåede dog mod slutningen af perioden at skrue op for tempoet og effektiviteten omkring kurven, og det betød desværre for EBAA, at udeholdet hentede sin første føring i kampen med tyve sekunder tilbage. Det unge hjemmehold fra EBAA havde dog sidste boldbesiddelse, og i samme instans som skuduret udløb, scorede Tobias Reinholt to point og bragte føringen tilbage på EBAA-hænder.

Første periode sluttede med 20-19 til EBAA-holdet ledt af Mads Sigersted.

Anden periode åbnede mere velspillende fra begge mandskaber, hvor begge hold spillede tålmodigt angrebsspil og fandt de rigtige løsninger. De to hold fulgtes rigtig godt ad, og halvvejs inde i anden periode var stillingen helt lige ved 33-33.

EBAA havde stor andel af kampen, og de virkede meget opsatte på at drille storebror fra Bakken Bears, der havde problemer med at trække fra, når de spillede sig til en føring.

Med to minutter tilbage af perioden virkede Bakken Bears til at have fået en lille smule momentum med flere scoringer i træk. Stillingen var 35-43 på dette tidspunkt. Her var det vigtigt for hjemmeholdet fra EBAA at holde fast, så de ikke skulle ud at jagte for stor en Bears-føring efter pausen. De danske mestre virkede dog til at have flest kræfter i benene inden pausen, og det lukke ses på scoretavlen, hvor Bakken Bears sikrede sig en føring på tretten point til stillingen 37-50. EBAA fik kun scoret to point i de sidste fire minutter af anden periode.

EBAA kom bedst ud fra pausen med en lang treer fra Filsoof, men træner Mads Sigersted var ikke tilfreds med nogle tekniske detaljer, der ikke var på plads. Hjemmeholdet tog derfor en hurtig timeout allerede efter et minut af tredje periode. EBAA kom bestemt også bedre ud efter pausen, end det man så inden pausen. Hjemmeholdet kunne ikke hentede ikke ind på Bakken Bears, men man spillede lige op med dem.

Begge hold havde halvvejs inde i perioden scoret ti point, og kampen på banen havde fået en smule gnist fra begge hold. Hjemmeholdet spillede lige op med Bakken Bears i tredje periode, men der ventede stadig en stor opgave forud, hvis de skulle hente forspringet til de danske mestre. Stillingen var 53-67 efter tredje periode.

Fjerde og sidste periode begyndte med samme fortegn som tredje periode. De to hold fulgtes rigtig godt ad indledningsvist med EBAA som det marginalt bedre hold rent scoringsmæssigt. Det unge hjemmehold havde halvvejs inde i perioden scoret 11 point mod Bakken Bears’ otte point.

EBAA kæmpede utrolig hårdt for at holde sig inde i kampen, men udeholdet virkede stærkest og til at have mest overskud til sidst i kampen. De danske mestre virkede til at have de sidste ressourcer, når det blev nødvendigt. Holdet svarede igen med det samme, så snart EBAA nærmede sig bare en lille smule.

Hjemmeholdet formåede heller ikke at hente forspringet til sidste i kampen, men det blev alligevel til et hæderligt nederlag til EBAA mod storebroren fra Bakken Bears på 75-89. En skidt sidste halvdel af anden periode fra hjemmeholdet gjorde den store forskel til dagens kamp. EBAA tabte den pågældende periode med 14 point, men spillede lige op med de danske mestre i både første, tredje og fjerde.

De to holds mest scorende spillere blev David Kristensen og Ryan Martin med henholdsvis 18 og 16 point.