Nyheder

Den helt rigtige vinder mellem Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved

Team Fog Næstved står med alle muligheder for at spille sig i semifinalen på mandag når Svendborg Rabbits gæster Sydsjælland, for ovenpå endnu en meget stabil kamp af Næstved, vandt Sydsjællænderne også kvartfinale nr. 2 i Svendborg.

Næstveds bundniveau var klasser højere end kaninernes der nok må se sig selv som holdet med ryggen mod muren. Kravet er simpelt, de næste tre kampe skal vindes, hvis målsætningen for sæsonen skal indfries, en semifinaleplads. Den var langt væk i HK Midt Arena i Svendborg torsdag aften for Næstved kom næsten som vanligt, godt ud og var tydeligt igen bedre forberedt end kaninerne.

Næstved var også betydeligt bedre skydende for inden der kunne siges 5 minutter var Næstved foran med 7-14, helt fortjent. Igen lignede Svendborg Rabbits hovedløse høns der dog havde chancerne for at hænge på men træfsikkerheden manglede og igen viste rigtig mange turnovers kaninernes svagheder. Helt fortjent vinder Næstved 1. periode 11-24.

Rabbits var i dag igen uden Harding Nana der især i sidste sæsons kvartfinaler virkelig viste klassen. Ham kunne Svendborg godt have brugt igen i dag. Demonte Flannigan var tydeligvis også skadet og havde meget svært ved, at bevæge sig især sidelæns. Han fik kun ganske få minutter på banen i dagens kamp. Til gengæld viste Mads Kofoed at han godt kan spille en god kamp, han havde ikke en eneste misser i sine 22 minutter. Meget flot af den tidligere Ålborgspiller.

Kaninernes tidligere topscorer Michael Moore var igen en skygge af sig selv, netop i slutspillet forventes der meget mere men desværre var det kun Terrel Harris der virkelig viste vilje blandt Svendborgs US spillere. Det var ikke nok, heller ikke i dag og Næstved var stabiliteten selv med sikre afslutninger og to rigtig gode store mænd i Abif og Ziggy Riauka. Næstved helt fortjent til pause foran 30-38, kaninerne var dog stadig med i kampen også henset til det blowout de var ude for i kamp 1.

Selv om Team Fog var uden Chris Gabriel, karantæne, og Conner Washington, skade, fungerede holdspillet klart bedre end hos hjemmeholdet. 3. periode blev jævnbyrdig og der blev vist periodevis godt basket fra begge mandskaber. Svendborg havde minimeret deres turnovers og fik spillet sig frem til gode afslutninger med Terrel Harris og Mikkel Plannthin som de bedste. Mathias Kelly arbejde godt på Troy Franklin og det var tydeligt at Franklin var irriteret over at blive dækket hårdt op. Det måtte vist ende i et eller andet var fornemmelsen. Stillingen skiftede og efter 6 minutter kom kaninerne for første gang i kampen foran,  45-44. Stemningen var god blandt de godt 1000 fremmødte.

Næstved strammede op og scorede 20 points på 4 minutter og så vandt de også 3. 24-26, stillingen inden de sidste 10 minutter 54-64, det så sort ud for hjemmeholdet.

Rasmus Christensen kom på banen og gjorde en flot figur på Troy Franklin. Det irriterede Franklin så meget at han, da Rasmus Christensen havde forladt banen og overladt Franklin til Kelly, sparkede Franklin ud efter Kelly og ramte tydeligt også. De så dommerne men helt uforståeligt blev det kun til en almindelig personlig fejl. Et forsætligt spark mod en modspiller. Det var der ikke mange af de godt 1000 fremmødte der forstod. Nå Franklin blev på banen og Næstved kørte kampen hjem uden problemer. Sidste periode blev også vundet, 13-18 og kampen med 67-82.

Det ser ikke godt ud for Rabbits der i den grad har ryggen mod muren på mandag i Næstved. Dagens kamp kan meget vel havde været den sidste hjemmekamp i denne sæson for kaninerne der må i gang med et eller andet til næste sæson.

For hjemmeholdet spillede Terrel Harris en god kamp igen, i dag med 18 points og 5 assists. 13 til Mikkel Plannthin, 12 hver til Mads Kofoed og til Jacob Enevold.

Hos Næstved scorede deres bedste i dag Kazembe Abif 19 og Ziggy Riauka 17 og hentede 12 rebounds, 15 til Troy Franklin der også havde 10 assists og 8 rebounds. 12 til Devin Daly.

Kamp 3 i serien spilles mandag i Arena Næstved med tip-off kl. 18:15. Kampen vises direkte på TV2 Sport.