Nyheder

Copenhagen Basketball holder fast i drømmen om slutspillet

Det lå i kortene, at kampen imellem Copenhagen Basketball og BMS Herlev Wolfpack skulle blive en dramatisk affære. Dramatikken begyndte dog allerede 4 timer før kampstart, hvor det fortsat var usikker og der måtte være tilskuere til kampen. Det måtte der heldigvis, og det var godt, da kampen var yderst spændende og seværdig.

Copenhagen Basketball kæmpede for sin kun 3. sæsonsejr og en plads i slutspillet, mens Wolfpack bokser med Værløse Blue Hawks om, at vinde PRO B. Så begge hold havde meget på spil.

Viktor Lorenzen, Javion Blake, Andreas Meilby, AJ Sumbry og Mathias Peter Seilund startede for Wolfpack og Copenhagen Startede med Igor Bakic, Stefan Jevric, Filip Rajovic, Patrick Burke og Nebojsa Mitrovic.  Wolfpack spiller uden Chanan Safir Colman, der er ude med et brækket håndrodsknogle og Copenhagen måtte undvære David Jovanovic og Martin Øvre.

Wolfpack lægger stærkest ud. Viktor Lorenzen er farlig og får scoret vigtige points. Copenhagen hænger i. 1. quarter blev lige så tæt som vi havde forventet. 18-19 til gæsterne. Alonzo Brooks må desværre gå ud med en skade i læggen.

2. quarter starter i samme tempo, men efter få minutter virker hjemmeholdet lidt ude af balance. Tempoet falder og der anes lidt frustration imellem spillerne. Wolfpack, anført af holdets to amerikanere Javion Blake og AJ Sumbry spiller fortsat intenst og tidligere Copenhagenspiller Mathias Seilund er utrolig aktiv. Wolfpack vinder 2. quarter 21-27. Stillingen er 39-46 ved halvleg.

3. quarter starter i samme gear, men pludseligt vågner Copenhagen op. Filip Rajovic tænder af og går i 100% angrebsmode, Stefan Jevric spiller forsvar som en drøm, og Patrick Burke viser, at han er en af ligaens bedste allround spillere. Også Copenhagen unge dobbeltlicens-spillere fra SISU, Hannibal Salomon og David Christophersen viser gode takter. Det var Davids debut og han gjorde det godt. Copenhagen vinder 3 quarter 28-23. Stillingen er 67-69 inden 4. quarter.

Copenhagen presser yderligere på i 4. quarter. Filip er brandvarm, og der spilles flot bold. Wolfpack fornemmer truslen og forsøger at stoppe blødningen, men da holdet er kommet i holdfejl, skaber det problemer, og de sender Copenhagen på linjen hele 34 gange og der scores på 25 forsøg. Copenhagen kommer op på en føring på 16 points, men Wolfpack kæmper fortsat. Mathias seilund og Javion Blake er varme fra 3'eren og AJ Sumbry er stærk under kurven. Men Copenhagens 5 starter er ikke til at stoppe. Hele 87 points får de produceret. Kampen er spændende indtil sidste minut, men Copenhagen får en længe ventet sejr på 102-95.

Filip Rajovic bliver topscore med 33 points og Javion Blake følger lige efter med 29. Patrick Burke laver 25 points, 10 rebounds og 3 assists. Virkelig flot kamp. Stefan Jevric spiller måske årets flotteste forsvar og scorer samtidig 15 points.

Mathias Seilund har flotte 26 points og 9 rebounds og viser sig som en magtfaktor. AJ Sumbry napper 11 rebounds.

Alt i alt en yderst seværdig kamp, hvor begge holds startere tager over og viser hvordan også en kamp i PRO B kan være super spændende og seværdig.