Nyheder

BK Amager holdt længe stand mod Bakken Bears

Træerne vokser ikke ind i himlen, men de vokser. Denne udtalelse kunne gælde for begge eftermiddagens baskethold i Amagerhallen hvor BK Amager havde besøg af Bakken Bears.

Bakken kom med tårnhøje forventninger om en walkover og Amager kom for at sælge sig så dyrt som muligt, hvilket man fik at se fra kampens start. Amager spillede bolden rundt og kom til at hav af chancer, mens de holdt Bakken i en skruestik i forsvaret. Således førte BK Amager 15-4 efter 5 min. og 22-13 efter 7 spillede minutter. Bakken kom dog stærkt ind i kampen i periodens slutning, ikke mindst i kraft af et par hurtige scoringer af anfører Morten Schlentz.

Perioden sluttede 24- 21 til BK Amager.  22 af Amagers points scoret af Jonathan Klussman (8) Rob Fields (8) og anfører Bülow (6). Bakken i karakter og anført af Ryan Ewans og Morten Schlentz gik mange forbi Amagers hårdt kæmpende spillere.

Bakken vandt anden periode 29-19 og stillingen ved halvleg var derfor 43 -50.Absolut godkendt af begge hold, hvor de store spillere fra Aarhus trak de længste strå.

Tredje periode var præget at hård fight, hvor de fysisk stærke Aarhusianere fik sat tingene lidt på plads. Perioden sluttede 26-17 i Bakkens favørikke mindst fordi  David Tinsley Efianayi Jr brillerede med 13 points. Hos BK Amager kom Linus Grøn på tavlen efter en kæmpe defensiv indsats.

Stillingen efter tredje periode 60-76 Absolut ikke den klasseforskel, man havde forventet.

4. Periode blev lidt mere ensidig. Kræfterne slap op hos Jonathan Klussman, der slet ikke kunne holde niveau i sit spil, og efterhånden gjaldt det flere af spillerne. Oscar Quackenbush kom på banen, men hans 2 points hjalp ikke meget. Bakken fik den forventede sejr, men nok ikke i den størrelse man havde regnet med.

Det hele ender med en sejr på 74-97 (24-21, 19-29, 17-26, 14-21) til Bakken Bears og især Amagers spillere har vist sig at være vokset.

Topscorer for BK Amager blev Jonathan Klussmann med 19 point. Samme antal lavede Christopher David Ortiz for Bakken Bears.

Foto er leveret af Klaus Reinhold.