Nyheder

Basketligaen stærkt repræsenteret på landsholdet

Danmarks landstræner Erez Bittman har udtaget de 16 spillere, der arbejder hen mod en af de mest afgørende kamp for et dansk landshold i mange år.

Søndag møder Danmark Hviderusland i Arena Næstved, og en sejr kan bringe mandskabet et skridt tættere på deltagelse i den endelige EM-kvalifikation frem mod EM-slutrunden i 2021.

Og det bliver med en dansk trup, som er udgjort af masser af spillere fra Basketligaen.

Der er mere specifikt tale om:

Adama Darboe (Bakken Bears)

David Kristensen (Bakken Bears)

Darko Jukic (Bakken Bears)

Frederik Rungby (Horsens IC)

Lasse Elbæk (Horsens IC)

Philip Hertz (Team FOG Næstved)

Peter Møller (Svendborg Rabbits)

Sebastian Åris (Svendborg Rabbits)

Sylvester Berg (Bakken Bears)

Resten af truppen består af udenlandsprofessionelle danskere, men fælles for dem alle er, at de også har en fortid hos klubber i Basketligaen.

Chanan Colman, Hapoel Be’er Sheva (Seneste klub i Danmark: Randers Cimbria)

Gabriel Iffe Lundberg, Manresa (Seneste klub i Danmark: Horsens IC)

Jonas Zohore, Fiatalok (Seneste klub i Danmark: Bakken Bears)

Jonathan Gilling, Melilla (Seneste klub i Danmark: Hørsholm)

Kevin Larsen, Bilbao (Seneste klub i Danmark: Horsens IC)

Mads Bonde, Tenerife (Seneste klub i Danmark: Team FOG Næstved)

Sami Eleraky, Tenerife (Seneste klub i Danmark: Aalborg Vikings)

Den eneste spiller, der i øjeblikket er omkring landsholdet, men som ikke tidligere har haft et ophold i Basketligaen, er Shavon Shields. Dansk-amerikaneren står dog ikke til rådighed for Erez Bittman til landskampen mod Hviderusland.