Nyheder

Bakken Bears vinder topopgøret mod Horsens IC

Det var top og lokalopgør i Forum Horsens onsdag aften, hvor HIC tog imod Bakken Bears.

HIC kunne med en sejr sikre sig 1 pladsen i grundspillet, mens Bakken med en sejr kunne gøre den kamp helt åben.

Fra starten var der gang i scoringerne. For Bakken var Devaugn Akoon Purcell varm, mens Shannon Hale hurtigt ramte tre treere. Kevin Larsen spillede som altid solidt, og han scorede 9 point i første periode.

Perioden var fyldt med intensitet og helt lige. Efter de første ti minutter var Bakken foran med 25-24.

Billeder fortsatte i anden periode. Vedran Borovcanin kom ind fra bænken og ramte to treere og kampen bølgede frem og tilbage. Der var dog en lille forskel. Devaughn Akoon Purcell. I de sidste par minutter af anden periode ramte Purcell flere mulige og umulige skud og Bakken kunne gå til pause foran med 54-44.

HIC scorede de første fem point i tredje periode, så forspringet var på fem point. Bakkens forsvar var dog meget intenst, og det virkede ikke til at HIC havde et svar på det. I den anden ende trådte Doug Wiggins og Michel Diouf i karakter og Bakken var foran med 19 efter tredje periode.

I fjerde periode var kampen afgjort, og HIC reducerede en lille smule inden tiden løb ud og Bakken Bears kunne tage tilbage til Aarhus med en sejr på 98-85.

Bedste mand for Bakken og i kampen var uden tvivl Akoon Purcell med 28 point, men også Michel Diouf og Tony Bishop spillede godt.

For HIC var bedste mand Kevin Larsen med 22 point, mens Shannon Hale spillede sin bedste kamp i HIC trøjen.