Nyheder

Bakken Bears slår Randers Cimbria

Søndagens opgør mellem Bakken Bears og Randers Cimbria begyndte noget rodet uden poleret angrebsspil nogle af holdene, men det var ikke desto mindre de regerende danske mestre, der kom foran i kampens indledning med 9-0 efter to minutter spillet af første periode.

Angrebsspillet begyndte dog så småt at flyde for hjemmeholdet, hvor især Michel Diouf scorede flere point efter at modtaget bolden under kurven. De gode tendenser fik dog nye højder, da Tylor Ongwae fandt Hayden Dalton til et flot alley-oop, der fik gang i publikum og hjemmeholdets bænk.

Randers kom efterfølgende bedre i gang med scoringer fra Chris Nielsen og Casper Stage, men holdet havde fortsat store problemer med at dække op i forsvaret. Bakken Bears spillede med enormt høje scoringsprocenter, hvilket gjorde det enormt vanskeligt at komme tilbage i kampen for Randers. Første periode sluttede derfor med stillingen 34-14 til det aarhusianske hjemmehold.

Randers Cimbria kom bedre ud til anden periode, hvor man indledningsvist matchede Bakken Bears’ tempo. Særligt gæsternes Chris Nielsen spillede glimrende med trepointsscoringer og assists. Randers holdte trit med Bakken Bears, men det var fortsat ikke nok til at hente ind på det komfortable forspring fra første periode. Forspringet virkede dog ikke til at skræmme de blå fra Randers, der leverede en flot præstation i anden periode og langsomt hentede ind på de danske mestre. Cimbria vandt anden periode med 28-20, og derfor var Bakken Bears’ forspring reduceret til 12 point og en pausestilling på 54-42.

Tredje periode var med samme lighedstegn som anden periode. Randers Cimbria kæmpede heroisk for at komme tilbage i kampen og kom fint til scoringer. Den store udfordring lå dog i at holde Bakken Bears var scoringer, så man for alvor kunne melde sig ind i kampen. Hjemmeholdet spillede til tider meget ukoncentreret, men man formåede alligevel at holde gæsterne bag sig. Bakken Bears kunne til gengæld ikke holde udeholdets Rasmus Bach, der indtil videre havde spillet en fremragende kamp. Danskeren stod halvvejs inde i tredje periode noteret for 24 point og var dermed kampens topscorer.

Det var dog dagens hjemmehold fra Bakken Bears, der kom bedst gennem den resterende del af tredje periode. Aarhusianerne spillede langt mere koncentreret, og forspringet var pludselig oppe på 84-63 ved tredje periodes udløb.

Fjerde og sidste periode var ikke nogen seværdig omgang. Spillet på banen flød ikke for nogen af de to mandskaber i dagens opgør. Afslutninger blev brændt, og afleveringer blev mistimet. Randers havde mistet sin topscorer Rasmus Rach, der blev fejlet ud af kampen, men det var alligevel dem, der havde scoret flest point i perioden indtil videre. De østjyske lokalrivaler var dog kun marginalt bedre, og et comeback var derfor fortsat langt væk. Det endte derfor med en sejr til hjemmeholdet fra Bakken Bears på 108-95.

De to hold mest scorende spillere blev Michel Diouf og Rasmus Bach med henholdsvis 16 og 24 point.