Nyheder

Årets dommer i BL kåret

For fjerde gang i dommerkarrieren er Morten Thomsen kåret som årets dommer i Basketligaen.

Det er ligaens trænere, der bestemmer udfaldet, og her er det altså Morten Thomsen, som har vist sig som den mest populære mand med fløjten.

Thomsen modtog prisen tre år i træk i sæsonerne 2012/13, 2013/14 og 2014/15.

I 2016 og 2017 var der tronskifte i dommerhierakiet, da Jakob Hors modtog prisen to sæsoner i træk. Men nu er Morten Thomsen altså tilbage på tronen som Basketligaens bedste dommer ifølge trænerne.

Prisen blev overrakt af BL`s dommeransvarlig Carsten Jensen forud for den 1. DM-finale i Forum Horsens mellem Horsens IC og Bakken Bears.

Morten`s nærmeste kollegaer i afstemningen var Rune Larsn på 2. pladen. Herefter fulgte Jonas Bille, Bo Bundgaard og Jakob Hors.

Udover æren fulgte også et ur sponseret af Festina. BL ønsker Morten Thomsen et stort tillykke med hæderen.

Her kan du se de tidligere kåringer i BL siden 2002.