Nyheder

79ers vinder over Rabbits på udebane

Den nye sæson var imødeset med spænding fra fans og sponsorer – endeligt skulle Byens hold i aktion igen i, hjemme i kaninhulen mod Hørsholm 79ers der havde fået en stor sejr over Stevnsgade SuperMen i sin 1. kamp.

Dog skulle en meget skidt 4. periode ødelægge håbet om en sejr i debut kampen for de nye trænere og spillere.

Første periode er meget lige og holdende følges godt ad. Det er tydeligt at Rabbits har set en del video og gerne ville sidde tæt på Hørsholms dygtige skytter fra distancen. Desværre, for kaninerne havde den stærkt spillende Matt Bonds så tænkt sig at udnytte den ekstra plads omkring kurven.

Lad det være sagt med det samme, Matt Bonds spillede en brandkamp og var meget imponerende.

Perioden slutte næsten lige med en lille føring på 22-21 til 79’ers.

Anden periode bliver lidt forkrampet for begge hold – dog er det med Hørsholm i teten og Matt Bonds bliver ved med at imponere. Matt havde hele 24 point ved halvleg.

For hjemmeholdet viser Mike Moore også sine alsidige talenter frem og gør generelt en god figur med 15 point og 8 rebounds i kampen. Halvlegsstillingen er 39-33 79ers.

I pausen stod fans og håbede på at kaninerne kunne komme tilbage og få vendt skuden.

Gulerødderne i pausen havde hjulpet og hjemmeholdets forsvar var meget bedre. Det lykkedes i 3. periode at holde 79’ers til 15 point. Den hjemvendte kanin Mikkel Plannthin var godt skydende fra distancen og satte flere flotte 3 points scoringer – faktisk skyder han meget flotte 71 procent fra distancen.

Kampen vendes og efter 3. periode fører Rabbits med 57-54.

Fjerede periode gjorde som tidligere skrevet ondt – meget ondt. Angrebet hænger ikke sammen og Hørsholm spiller godt og kommer nemt til scoringer. Ty Sabin spiller også en flot kamp for aftenens modstandere og scorer 19 point.

Det hele falder fra hinanden igen for hjemmeholdet og perioden ender hele 13-35 til 79ers, der vinder kampen med samlet 69-89.

Topscorer for Svendborg Rabbits blev Mikkel Plannthin med 19 point. For Hørsholm 79ers var det Matt Bonds med 33 point.