Nyheder

79ers gav aldrig op i stort nederlag til Bakken Bears

Kampen mellem Hørsholm 79ers og Bakken Bears var kun tæt i første periode, men Hørsholm gav aldrig op, på trods af et nederlag på 43 point.

Hele vejen igennem kæmpede holdet, med hele fem U19-spillere, der fik spilletid, alt, de havde lært, men det var ikke nok mod overmangten. Frederik H Nielsen skadet sidst i kampen.

Især Sikander Tajik gik forrest i kampen, og bagefter sagde han følgende:

-Vi bliver ved med at kæmpe, men vi giver rigtigt mange rebounds væk. Og så må man give dem kredit for at ramme og ramme deres skud.

Coach Miguel Hoyo var ikke tilfreds med resultatet, men så mange positive ting:

-Jeg er tilfreds med hvor hårdt vi kæmper og vi spiller en rigtig god første halvleg med god koncentration, men de scorer høje procenter. I første halvleg var det 75% på 2’ere og og 63% på 3’ere og det er svært at gøre noget. Vi haralligevel en god mentalitet og arbejder hele vejen og arbejder hårdt og vinder tredje periode 29-25 og det er måden vi skal arbejde på i fremtiden.

Hjemmeholdet startede kampen godt og med syv point i de første minutter kom Hørsholm foran 11-6. Klasse fornægter sig imidlertid ikke , og da Bakkens Morten Sahlertz blev varm bag 3-pointslinjen tog de forsvarende Danmarksmestre hurtigt en 19-25 føring, som de aldrig så sig tilbage fra.

Hørsholm stillede op uden de tre topspillere Atila Kovac, Daniel Mortensen samt Alejo Rodriguez og med en flok meget unge spillere, gav man Bakken en stor højdeforskel, som Århusianerne brugte til at score meget høje procenter. Det blev til ikke mindre end 69% på to-pointer og imponerende 49% fra tre’eren. Med de procenter scorede mestrene også rigtigt meget, og 123 point røg på tavlen i Hørsholm Hallen. Scoringerne var jævnt fordelt, med 10 spillere på tavlen og otte af dem på mere end 10 point.

Også reboundkampen vandt mestrene eftertrykkligt. Det blev 43-23 i Bakkens favør, og det gjorde det ikke lettere for Hørsholm.

Kampen var afgjort ved pausen, hvor Bakken allerede var foran 38-69, men i tredje periode kæmpede Hørsholm, anført af otte hurtige point fra Rob Fields, sig lidt tættere på. Hjemmeholdet vandt starten af perioden 14-9 inden Bakken kom igen. Resten af perioden skiftedes holdene til at score, men Hørsholm kom aldrig tættere.

I fjerde periode var det ikke helt så tæt. Hørsholm spillede på et tidspunkt fem U19 spillere sammen for at give dem erfaring og Bakken slap ikke speederen og kampen endte 80-123.