Nyheder

10 hold i BL i den kommende sæson

Knap nok er guldstøvet lagt for sæsonen 2018/19 for at forberedelserne til næste sæson 2019/20 er gået i gang.

Og glædeligt er det at kunne meddelele at BL i den kommende sæson kommer til at bestå af 10 hold efter at BK Amager har sagt ja tak til at komme tilbage til Danmark`s bedste basketrække.

BKA spilledes senest i Basketligaen i sæsonen 2010/11 hvor det blev en sidsteplads i grundserien efter 4 sejre og 23 nederlag.

Nu er holdet altså tilbage og er placeret i PRO B sammen med Værløse Blue Hawks, BMS Herlev Wolfpack, EBAA og Copenhagen Basketball.

I PRO A findes klubberne Bakken Bears, Horsens IC, Randers Cimbria, Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits.

Sæsonen starter sidst i september og du vil snarest kunne finde hele turneringsplanen for grundserien her på siden.